Click here: => gistpivasless.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6Mjg6IlNpdGUgc2Nvci5kayBodW5kZWdhbGxlcmkuZGsiO30=


Det skyldes både, at softwaremetoden er mere usikker og har flere indbyggede ulemper, men også at sites målt med denne metode ikke er underlagt samme stringente regler som FDIMsites, hvilket gør sammenligninger mere usikre. NFL gør det bl.

Eksemplet med større byer stammer fra en undersøgelse fra Center for Geoinformatik. Det er tydeligt, at Facebook virkelig har formået at gøre sociale netværkssites til et mainstream-medie med over 550. For en nærmere beskrivelse af de to målemetoder se side 5-6. Generelt er beboerne i Region Sjælland dog de, der er tættest på at ligne den gennemsnitlige dansker.



Carsten Andreasen er medieforsker i Danmarks Radio og formand for FDIM s metodeudvalg. Rapporten kan købes ved henvendelse til: Foreningen af Danske InternetMedier Højbro Plads København K Telefon Rapporten koster 495,- kr. Internettets betydning er enorm. FDIM, og specielt den trafikmåling vi har stået bag, siden foreningen blev stiftet, har været positivt medvirkende til, at nettet er blevet en af de førende mediegrupper i Danmark. Sidste år tog vi skridtet videre og udvidede vores trafikmåling til at indeholde relevante data om danskernes internetfadfærd baseret på de målinger og paneler som Gemius har opbygget for FDIM. Denne rapport samler alle de data vi har fra blandt andet vores to paneler. Det ene dækker FDIMmedlemssites og består af over personer, mens det andet panel, som består af personer, bruges til at monitorere ikke-fdim-sites. Denne rapport er enestående i sin beskrivelse af danskernes brug af internettet. Der har aldrig før eksisteret en så omfattende og multifacetteret beskrivelse. Rapporten indeholder helt nye tal, der baserer sig på et unikt datasæt af uhørt kvalitet, som aldrig før har været tilgængeligt. Rapporten indeholder mange spændende opdagelser om danskernes brug af internettet. Vi har alle godt af at blive klogere på et så vigtigt medie og hverdagsfænomen, og det stopper ikke her: FDIM vil fremover udgive periodiske rapporter om danskernes brug af internettet, så vi alle kan blive klogere på det hurtigst voksende medie i verden og på hvordan danskerne bruger det. Christian Peytz Formand for Foreningen af Danske InternetMedier FDIM 4 5 Introduktion Der er meget at fortælle om danskernes brug af internettet. I denne rapport er der et udpluk af historier om alt fra døgnrytme til dating, fra medier til målgrupper. Rapporten er delt i fire kapitler Kapitel 1 ser på det overordnede internetbrug. Hvor mange bruger internettet og hvem? Hvor lang tid bruger danskerne på nettet og hvornår? Hvem bruger mest tid? Hvilket teknisk udstyr benytter de for eksempel forskellige skærmopløsninger, browsere, operativsystemer og udbredelsen af bredbånd? Efterfølgende præsenterer kapitel 2 for første gang en række toplister baseret på FDIM s nye datamateriale. Hvilke sites når flest danskere? Hvor bruger danskerne mest tid? Hvor ofte kommer de tilbage? Hvilke sites viser flest sider? Der er to tilgange til data i kapitlet: Dels en række toplister, dels en række korte analyser af udvalgte historier i talmaterialet. Kapitel 3 går nærmere ind på forskellige målgrupper. Der ses på en række forskellige faktorer og deres evne til at forklare danskernes vaner på internettet: Hvad betyder køn, geografi, alder, indkomst og beskæftigelse for, hvilke sites danskerne besøger? Herefter kigger kapitel 4 på hvilke typer af sites, der er flest danskere, der bruger. Hvor lang tid bruger danskerne for eksempel på medierne, på dating-sites og på de offentlige websites? Der gås bag om tallene i en række kategorier og kigges til sidst på, hvor distribueret produktionen og forbruget af indhold til internettet er. Endelig finder man bagerst i rapporten en længere metode-beskrivelse samt FDIM s top over de sites, flest danskere har besøgt i januar måned. Metode Rapporten er baseret på to datakilder. Det er en cookiebaseret totaltælling kombineret med popup- og telefonundersøgelser. Denne undersøgelse er baseret på en tælling af hver eneste sidevisning, måling af cookies på tværs af sites, en popup-undersøgelse med besvarelser om demografi mv. Denne metode er enestående præcis, da den modsat traditionelle cookiemålinger tager hensyn til tekniske forhold som cookiedeletion, to-personer-om-en-computer, en-personto-computere mv. Samtidig er stikprøveusikkerheden minimal og analysemulighederne store. Undersøgelsesmetoden giver således en dokumentation af FDIMmedlemmernes sites, som er i topklasse på verdensplan og fuldt på højde med de øvrige mediegrupper. Ovenstående metode kræver, at sitet har installeret en tællekode på alle sider. Det har sites, der ikke er medlemmer af FDIM, af naturlige årsager ikke. De bliver derfor målt ved hjælp af et softwarepanel med medlemmer, hvis samlede surfing måles ved hjælp af et princip, der groft sagt svarer til tv-meter målingerne. Der er et par væsentlige forskelle mellem den måde, de to metoder virker på: FDIM-medlemmers sites er således ikke defineret som én URL, men efter begrebet look n feel, hvor det er brugerens opfattelse af én sammenhængende udgivelse, som er væsentligt ikke hvad der står i browserens adresselinje. Det samme er desværre ikke muligt i software-panelet, hvorfor det er baseret på sitets URL. Det betyder, at eksempelvis reklameservere optræder højt i antal brugere, selvom alle brugerne næppe har besøgt selve 5 6 sitesne. Der er desuden en række regler blandt FDIMs medlemmer, f. Dette er heller ikke gældende for sites, der måles med softwarepanelet. I alle tabeller i denne rapport kan du se, hvilken af de to metoder det aktuelle talmateriale bygger på. Målingen af FDIMmedlemmernes sites refereres til som look n feel - metoden, mens målingen af øvrige sites refereres til som URL -metoden. En grundig beskrivelse af de to metoder og gennemgang af de væsentligste forskelle er at finde bagerst i rapporten. Målingen af FDIM-medlemmerns site med gemiusaudience sikrer således den bedste kvalitet i data og sammenlignelighed mellem de forskellige sites. Softwarepanelet er også af høj kvalitet, men dog klart lavere end gemiusaudience. Det skyldes både, at softwaremetoden er mere usikker og har flere indbyggede ulemper, men også at sites målt med denne metode ikke er underlagt samme stringente regler som FDIMsites, hvilket gør sammenligninger mere usikre. Softwarepanelet er ikke desto mindre den klart bedste måling af udenlandske og andre tredjeparts sites, som endnu er set, og helt i særklasse også på verdensplan. Det skyldes blandt andet de unikke muligheder for at veje resultaterne op med gemiusaudience samt den store stikprøvestørrelse. I denne rapport er det valgt at sammenligne data fra de to undersøgelser med stor forsigtighed! Grundet ovenstående er det en problematisk fremgangsmåde, men ud fra et grundigt kendskab til data er det vurderingen, at der er foretaget de sammenligninger, som giver mening, mens de værste fælder er undgået. Begge undersøgelsers kvalitet bliver konstant monitoreret af FDIM s metodeudvalg med repræsentanter fra medierne og mediebureauerne. I denne undersøgelse ses alene på danskernes internetbrug. FDIM-medlemmerne kan i gemiusaudience måles fra 7 år og opefter, mens Softwarepanelet kun kan måles fra 15 år og opefter. Alle tal i denne rapport er derfor baseret på 15 år+ for sammenligningens skyld. Endelig bør det bemærkes, at alle tal på nær andet er angivet udelukkende gælder for januar måned 2008, samt at begrebet en bruger dækker over et rigtigt menneske og ikke som i mange andre opgørelsesmetoder en computer eller anden form for teknisk definition. Hver gang der skrives brugere, kan det dermed uden videre erstattes med danskere. Således afdækkes udbredelsen i Danmark, herunder udbredelsen i forskellige befolkningsgrupper. Der ses endvidere på andre makrotrends, herunder hvor lang tid danskerne bruger på nettet, hvem der bruger mest tid, og hvornår de er på nettet, samt på tekniske data som udbredelsen af forskellige skærmopløsninger, browsere og operativsystemer. Udbredelse: Rekordhøj adgang til internettet i Danmark Ni ud af ti danskere 16-74 år - 89 % - har nu adgang til internettet. Det svarer til over 3,5 millioner danskere, mens godt fortsat ikke har adgang. Udbredelsen er dog langt fra den samme i de forskellige aldersgrupper. Andelen med adgang til internettet er større i de yngste befolkningsgrupper end de i ældste. Til gengæld er der kun mindre forskelle på køn og den overordnede geografi. Flere undersøgelser viser imidlertid, at der er væsentlige sociale forskelle på, hvem der har adgang til internettet. Udbredelsen er eksempelvis større i de store byer, mens den er mindre i lavindkomstgrupper 1. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er væsentligt større forskelle på, hvor meget de forskellige målgrupper bruger internettet. Det vender rapporten tilbage til senere. Hovedsagen er desuagtet, at udbredelsen af internet i Danmark er overordentlig høj. Eksempelvis har Danmark ifølge en EU-undersøgelse eksempelvis den største udbredelse af bredbånd i Europa med 34,2 bredbåndsabonnementer pr. Udbredelse af internettet 2007 Gruppe Udbredelse Alle 89 % Mænd 90 % Kvinder 88 % år 98 % år 96 % år 94 % år 65 % Øst for Storebælt 90 % Vest for Storebælt 88 % Kilde: Danmarks Statistik Udbredelse af internet i befolkningen, procent Kilde: DR Medieforskning 1 Eksemplet med lavindkomstgrupper stammer fra en undersøgelse fra DR Medieforskning. Eksemplet med større byer stammer fra en undersøgelse fra Center for Geoinformatik. De i alt 98,5 millioner timer blev fordelt på godt 3,5 millioner brugere. Der er i denne rapport taget udgangspunkt i de største sites, men det må formodes, at det ikke vil ændre væsentligt på billedet at få de mindre sites med, om end tallet naturligvis vil stige en anelse. I gennemsnit brugte hver dansker over 15 år 22 timer på internettet i januar måned, svarende til 43 minutter om dagen. Der er imidlertid fortsat et godt stykke vej op til de øvrige elektroniske medier. Således forbruger en dansker hver dag gennemsnitligt 148 minutters tv og 173 minutters radio. Målgrupper: Store forskelle på internetforbrug Der er store forskelle på, hvor lang tid forskellige grupper bruger internettet. Internetbrugerne i Region Hovedstaden brugte over 30½ time på internettet i januar måned. Det er 20 % mere end internetbrugerne i Region Midtjylland, hvor man kun brugte godt 25 timer. Der viser sig også andre interessante mønstre i internetforbruget. Således bruger kvinder signifikant længere tid på internettet end mænd godt to timer på en måned. Selvom internetudbredelsen blandt mænd er lidt større, bruger de kvinder, der er kommet online altså længere tid på nettet. En tilsvarende trend viser sig ikke på indkomst: Alle indkomstgrupper bruger omtrent lige lang tid på nettet, når de har fået adgang. De årige bruger ikke markant længere tid på nettet end de 61+-årige når først begge grupper er kommet online. Selvom internetudbredelsen blandt Gennemsnitligt tidsforbrug på internettet blandt brugere, januar 2008 Gruppe Tidsforbrug t:m:s Alle 28:01:58 Mænd 27:02:11 Kvinder 29:05: år 31:02: år 29:42: år 25:12: år 30:25:56 Region Hovedstaden 30:33:15 Region Sjælland 27:48:02 Region Syddanmark 27:10:28 Region Midtjylland 25:17:50 Region Nordjylland 29:04:49 8 9 de ældre er væsentligt mindre end blandt de øvrige grupper, bruger de internettet lige så meget, når de først er på. Faktisk er internetforbruget noget større blandt de ældste 61+ end blandt de midaldrende 41-60. Det tyder på, at der i højere grad er tale om entusiaster i den ældste gruppe, samt at en del af de midaldrende udelukkende er online via deres arbejdsplads. Døgnrytme: Danskerne er på nettet i dagtimerne Hvornår danskerne sidder foran browseren? Det har man mulighed for at se på med udgangspunkt i de tyve største FDIM-sites. Det er tydeligt, at nettet for alvor vågner kl. Brugen holder sig oppe hen over eftermiddagen, hvorefter den falder til et % lavere niveau i aftentimerne. Den typiske danske mediebruger går i seng mellem 22 og 23, ligesom det kendes fra tilsvarende målinger af tv-forbruget. Herefter falder også internet-forbruget stærkt. Døgnrytmen for internettet svarer i store træk til døgnrytmen for radio, mens det er tydeligt at døgnrytmen er meget forskellig fra tv, hvor storhedstiden er i perioden fra kl Der er forskel på, hvilke sites danskerne besøger, når de er på arbejde, og når de har fri. Mediesites følger således den almindelige døgnrytme og er sammen :00 1:00 2:00 3:00 4:00 5:00 6:00 7:00 8:00 9:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 Døgnrytme på FDIM top 20 sites målt på gennemsnitlige antal brugere pr. Informationstjenester og directories som eniro. Shopping- og auktionssites er tydeligvis en fritidsbeskæftigelse: Trafikken stiger efter kl. Der vil givetvis være særlige typer af sites, der har en anden døgnrytme end top 20-sitesne. Flere studier viser eksempelvis at sociale netværkssites ofte har et højt tidsforbrug på eftermiddage, aftener og i weekenden. Det overordnede billede af døgnrytmen på nettet er efter alt at dømme dog som beskrevet i figuren på foregående side. Skærmopløsning: 800x600 er død, 1024x768 lever videre For designere af websites er skærmopløsningen et vigtigt nøgletal. Opløsningen fortæller, hvor meget indhold, der kan vises, uden det er nødvendigt for den enkelte bruger at scrolle. For de fleste vil det være en overvejelse at designe efter den laveste fællesnævner, således at alle brugere kan se så meget af sitet uden at skulle scrolle især horisontalt. I den forbindelse er der tre vigtige konklusioner: Der er ikke stærke argumenter for at designe nye websites til 800x600. De seneste tal viser, at det nu kun er 1,8 % af brugerne, der har en opløsning på 800x600. Man bør fortsat optimere sit website til 1024x768. Næsten halvdelen af brugerne har en opløsning på 1024x768 eller herunder. Ønskes det at optimere til en højere opløsning, bør man være opmærksom på, at det vil gå ud over næsten halvdelen af internetbrugerne. Man bør desuden være klar over, at der ikke er et entydigt næste skridt, bl. Det er kun muligt at gøre et site bredere, men ikke nævneværdigt højere ved f. Hvis man ønsker at optimere sit website til mobiltelefoner, bør man vælge at gøre det på et særskilt site. Det bliver mere og mere udbredt at besøge websites med sin mobiltelefon, og man kan i statistikken begynde at se enkelte helt lave opløsninger dukke op, bl. Der er imidlertid fortsat tale om meget lave andele. Sidevisninger med Firefox udgør nu lige knap 10 % af markedet. Til gengæld har der været en spændende udvikling inden for Internet Explorer. For et halvt år siden var det således godt halvdelen af sidevisningerne, der fortsat foregik med Internet Explorer 6. I dag er tallet nede omkring en tredjedel. De mange brugere er flyttet til Internet Explorer 7. Browser-statistikken er også et udtryk for, at danskerne fortsat kører Microsoft Windows. Over 97 % af alle sidevisninger sker med en version af Microsoft Windows, især XP og Vista. MacOS s andel udgør godt 2 %, mens Linux mv. Over det seneste halve år er Windows Vista vokset fra 10 til 17 % af sidevisningerne, mens Windows XP er faldet tilsvarende. Browser-statistikken viser, at man også fremover skal optimere sit website til en række forskellige browsere, MSIE 7. Med denne optimering dækker man 97,5 % af alle sidevisninger. Alt efter ens branche kan man yderligere vælge at optimere til Safari 3. Hermed vil man dække 99,6 % af alle sidevisninger. Øvrige browsere som Opera, Camino, Konqueror og ældre versioner af MSIE og Firefox udgør kun forsvindende små dele af browsermarkedet, og det vil kun være relevant at optimere særskilt mod dem, hvis man i sin egen webstatistik oplever andre fordelinger. Det er naturligvis altid anbefalelsesværdigt at skrive kode, der validerer og overholder standarder. For alle FDIM-sites udgjorde udenlandsk trafik cirka 7 % af alle besøg i januar måned Imidlertid er flertallet af udlændinge slet ikke udlændinge, men derimod danskere på udenlandske ip-adresser. Kun fire ud af ti er rent faktisk udlændinge, viser undersøgelsen. Den har nu haft mere end besvarelser og viser, at 62 % af de udenlandske besøgende er danskere. Og 14 % af trafikken stammer fra danskere, som befinder sig i Danmark, men af tekniske årsager er på et udenlandsk ip-nummer. Undersøgelsen bliver løbende gennemført som en online spørgeskemaundersøgelse. Brugere fra udenlandske IP-numre bliver bedt om at besvare nogle få spørgsmål. Svarprocenten er omkring 15 % - og en teknisk analyse af browserindstillinger mv. Udenlandsk trafik % Dansk trafik 93% Udenlandsk trafik på danske sites Udenlandsk trafik på danske sites Danskere i Danmark 14 % Udenlandsdanskere 38 % Fordeling af udenlandsk trafik Dansk trafik 93 % Udenlandsk trafik 7 % Udlændinge 39 % Danskere på ferie 9 % 12 13 Kapitel 2: Toplister I dette kapitel præsenterer FDIM for første gang en lang række toplister baseret på gemiusaudience og Softwarepanelet. Alle toplister er i denne første udgave af rapporten udelukkende baseret på data for januar måned Der er to tilgange til data: Selve toplisterne findes sidst i kapitlet, mens der forrest er en række korte analyser af særligt interessante historier i talmaterialet. Men kig endelig videre selv der er uendeligt mange historier at fortælle. Flest brugere: Danskerne surfer dansk En trend er gennemgående på toplisten: Danskerne besøger i al væsentlighed danske sites. På top 20-listen over sites, flest danskere benytter sig af, finder man således kun fem udenlandske alle amerikanske websites: Google, YouTube, Microsoft, Wikipedia og Yahoo. De femten øvrige sites er danske og heraf er tretten medlemmer af FDIM. Også hvis man kigger længere ned af listen, er de store sites danske. På top 100 er der 79 danske sites og 21 udenlandske. Samme fordeling gør sig gældende på tidsforbruget, hvor to tredjedele af tidsforbruget er på danske sites. Med til historien hører, at 23 procentpoint af de 36 procent forbrugt på udenlandske sites vedrører Google, mens 13 % er øvrige udenlandske sites, især Wikipedia, Yahoo, Facebook m. Danskerne har således et klart ønske om at besøge danske sites eller måske snarere dansksprogede. Mange af de udenlandske sites i top 100 er blevet sprogversioneret til dansk det drejer sig bl. Mange af de øvrige udenlandske sites er reklame-servere og nyhedsbreve. Danske sites 64 % Udenlandske sites 36 % Fordeling af tidsforbrug på danske og udenlandske sites i top 14 På toppen: Gigantiske Google Nok besøger danskerne fortrinsvis danske sites, men øverst på listen er der kun ét site. I januar måned besøgte 86 % af alle danske internetbrugere Google. Det svarer til 68 % af alle danskere over 15 år eller over brugere. Til sammenligning besøgte 37 % af danskerne Krak på andenpladsen. Og der var ikke tale om et enkelt besøg på Google: I gennemsnit besøgte de Google godt 23 gange hver i januar eller i alt 70 millioner gange på én måned! Det gør Google til det suverænt største website for danskerne. Og hvad enten man kigger på brugere, på besøg, på sidevisninger eller på tidsforbrug er Google uomtvisteligt størst. I alt brugte de over tre millioner brugere i snit næsten 3 timer og 40 minutter på Google det svarer til i alt 11 millioner timer eller næsten år i januar alene. Godt 11 % af danskernes tidsforbrug på internettet sker således på google. Udover søgemaskinen er her tale om bl. Gmail, Google Docs og Google Maps. FDIM gennemførte i november 2007 en testundersøgelse af Googles forskellige domæner. Undersøgelsen viste at over 50 % af tiden blev brugt på søgninger, efterfulgt af 6 % på Gmail, mens den øvrige tid fordelte sig på en lang række af de mindre tjenester Google Krak DR De 10 største sites i januar 2008 brugere, 15 år+ TV2 Youtube Eniro De Gule Sider MSN Ekstra Bladet Microsoft 14 15 Sidevisninger: Toppen vender Brugere og besøg er vigtige måleparametre. Men sidevisninger er fortsat et vigtigt mål, bl. De giver endvidere et indtryk af, hvor mange interaktioner brugeren har med sitet, både i form af besøg og i forbindelse med det enkelte besøg. Og her kan man se meget tydelige forskelle blandt de største sites Der er således et stort spring fra Microsofts 12 side visninger pr. Google Top 5 - flest sidevisninger ialt Arto Facebook Travian TV2 Uden for bruger-top 20 kan der findes en række andre interessante historier om sidevisninger. Freeway-koncernen kan krones til danske konger af sidevisninger. Arto generer sidevisninger pr. Ingen af dem overgår dog to mindre kendte sites, der ligger øverst på listen over flest sidevisninger pr. Her er tale om to browserbaserede computerspil hhv. Kigger man på en egentlig topliste over sidevisninger, er her tale om det eneste mål, hvor Google for alvor kan mærke konkurrencen. Det er også et mål, hvor forskellen på forskellige typer sites for alvor ses. De over 70 millioner besøg på Google genererer således gennemsnitligt godt 5 sidevisninger pr. Det betyder, at Google på en førsteplads har 392 millioner sidevisninger, mens Arto har 292 millioner sidevisninger på andenpladsen. På tredjepladsen finder man Facebook med 282 millioner sidevisninger i januar. Det er som nævnt nogle særlige typer sites, der skaber mange sidevisninger: Dating-sites, sociale netværk, mail, online auktioner, gallerier, spil mv. Fælles har de, at der er tale om et særligt navigationsmønster, hvor brugeren ikke søger én bestemt oplysning, men i stedet browser rundt på sitet og lader sig inspirere. At andre sites har lavere sidevisninger udtrykker ikke, at brugerne er mindre glade for sitet men at der er tale om andre brugsmønstre. På et site som toldskat. Det kan ikke umiddelbart sammenlignes med eksempelvis Facebook 504 sidevisninger pr. Det bør i øvrigt bemærkes, at FDIM s medlemmer overholder en række regler for, hvornår der må tælles en sidevisning, mens disse regler ikke nødvendigvis overholdes at andre sites, hvorfor disse kan være overvurderede på toplisten. Her er først og fremmest tale om den samme type sites, som genererer mange sidevisninger: communities som Arto, dkbn. Der er imidlertid også to sites, der stikker ud fra mængden. Det hænger utvivlsomt sammen med Superbowl-finalen, der blev spillet i starten af februar måned, men det viser også, hvor tæt man kan knytte sine brugere til sig. NFL gør det bl. Her ser man, hvor tæt det kan lykkes at knytte et særligt segment til sig og i dette tilfælde bruge tiden på Ryttersnak, køb og salg af heste, nyheder mm. FDIM Top 1000: Stor spredning på, hvilke sites danskerne besøger Selv de lavest placerede sites på FDIM s top 1000 har haft over brugere i Danmark i januar måned. Det viser, at der er stor spredning på hvilke sites, danskerne besøger. Men listen indeholder også mange andre interessante historier. Selve listen kan du finde allerbagerst i rapporten. For eksempel kan det ses, at et af de mest omtalte sites de senere år, Myspace, kommer ind på en 59. Tidlige data viser, at Facebook fra november 2007 til januar 2008 er vokset med hele 47 %, mens Myspace i samme periode er faldet med 34 %. Det understreger, at sociale netværk lever en udsat tilværelse: Når brugerne først flytter, går det stærkt. Men tallene viser også, at besøgsraten og medieomtalen ikke nødvendigvis er proportional. Foran Myspace ligger for eksempel også undervisningsportalen emu. Og selv om Facebook er populært, er vejret og skattebilletten også interessant for danskerne. Tro I det hele taget viser top 1000 mange kendte og ukendte sider af danskernes folkesjæl. Sport Tallene viser også, at på internettet er landsholdsfodbold overhalet af klubfodbold i hvert fald i januar. Langt højere end de store hold er dog ens eget: Infosport. Og allerstørst er medierne: Bold. Film Tallene afslører også, at film er en populær fritidsbeskæftigelse på nettet. Det største filmsite er amerikanske IMDB. Der er også plads til andre typer af filmsites, bl. Til sammenligning med filmsiderne skal man helt ned på en 626. Af tekniske årsager er scope. Blogs Og hvad med blogs, et andet populært internetemne? Hvis man først tager et blik på de store blogportaler, kan man se, at Googles blogger. Myspace-brugere FACEBOOK MYSPACE November December Januar 17 18 Blog-søgemaskinen overskrift. Hertil kommer naturligvis de store mediehuses blogportaler Ekstra Bladet, TV 2 m. Virksomhedssites Det er også interessant at se på de store danske virksomheder. Af de 19 virksomheder på OMX C20-indekset er det kun de fem, der optræder på top 1000 med deres corporate website: Det drejer sig om Danske Bank med godt brugere, Nordea godt , Sydbank knap , TrygVesta med tryg. Det er altså ganske tydeligt, at det kun er de virksomheder, som har et online tilbud til den brede forbruger, der får nok trafik til at nå grænsen på ca og dermed optræder på top Andre virksomheder som A. Møller Mærsk har i stedet trafikken på forbrugersites som bilka. Det gælder også virksomheder med et klart b2c-sigte som Carlsberg og William Demant Oticon. Se hele FDIM top 1000 som bilag til denne rapport Danske Bank Nordea OMX C20-virksomheder, brugere Sydbank Tryg Topdanmark 18 19 Top 200: Brugere og dækning Oversigt over de 200 største sites målt på antal brugere over 15 år. Dækning blandt internetbrugere 15 år+ angiver, hvor stor en del af internetbrugerne over 15 år der har besøgt sitet. Dækning blandt danskere 15 år+ angiver, hvor stor en del af alle danskere over 15 år der har besøgt sitet i januar. Tallene for sites målt med URL -målemetoden er mere usikre end tal for sites målt med Look n Feel -målemetoden, og skal tages med et vist forbehold. For en nærmere beskrivelse af de to målemetoder se side 5-6. Alle tal gælder januar Udgivelse Målemetode Brugere Dækning blandt internet-bruger 15 år+ Dækning blandt danskere 15 år+ 1 google. Tallene for sites målt med URL -målemetoden er mere usikre end tal for sites målt med Look n Feel -målemetoden, og skal tages med et vist forbehold. For en nærmere beskrivelse af de to målemetoder se side 5-6. Alle tal gælder januar 24 Top 50: Besøg pr. Frekvens angiver, hvor mange gange den gennemsnitlige bruger har besøgt sitet. En høj frekvens betyder, at brugerne besøger sitet ofte. Tallene for sites målt med URL -målemetoden er mere usikre end tal for sites målt med Look n Feel -målemetoden, og skal tages med et vist forbehold. For en nærmere beskrivelse af de to målemetoder se side 5-6. Alle tal gælder januar 25 Top 50: Sidevisninger Udgivelse Målemetode Sidevisninger 1 google. Tallene for sites målt med URL -målemetoden er mere usikre end tal for sites målt med Look n Feel -målemetoden, og skal tages med et vist forbehold. For en nærmere beskrivelse af de to målemetoder se side 5-6. Alle tal gælder januar 26 Top 50: Sidevisninger pr. Tallene for sites målt med URL -målemetoden er mere usikre end tal for sites målt med Look n Feel -målemetoden, og skal tages med et vist forbehold. For en nærmere beskrivelse af de to målemetoder se side 5-6. Alle tal gælder januar 27 Top 50: Samlet tidsforbrug Udgivelse Målemetode Tid timer 1 google. Tallene for sites målt med URL -målemetoden er mere usikre end tal for sites målt med Look n Feel -målemetoden, og skal tages med et vist forbehold. For en nærmere beskrivelse af de to målemetoder se side 5-6. Alle tal gælder januar.

Andelen med adgang til internettet er større i de yngste befolkningsgrupper end de i ældste. Browser-statistikken er også et udtryk for, at danskerne fortsat kører Microsoft Windows. For en nærmere beskrivelse af de to målemetoder se side 5-6. Det kan ikke umiddelbart sammenlignes med eksempelvis Facebook 504 sidevisninger pr. Selvom internetudbredelsen blandt mænd er lidt større, bruger de kvinder, der er kommet online altså længere tid på nettet.